Skotsk folkemusik i Haslev Folk Club fredag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/03/Maliny_photo_thomas_gavin-620x380.jpg)
Haslev Folk Club inviterer til en rigtig skotsk musikaften med bandet Malinky, der besøgte Haslev Folk Club første gang i 2010.
Fredag den 10. marts klokken 20 inviterer Haslev Folk Club til koncert med Malinky fra Edinbirgh i Haslev Biblioteks store sal
Malinky er et ‘rigtigt’ traditionelt skotsk folk band med en god sangerinde og gode sangere. Men vel at bemærke, så har de deres helt egen lyd. Bandet er anerkendt for deres fortolkninger og arrangementer af de traditionelle sange, samt for deres dygtighed som musikere og sangere.
Således er Fiona Hunter, Steve Byrne og Mark Dunlop med deres flotte vokalharmonier centrale i bandet, sammen med den præmierede komponist Mike Vass. Instrumenteringen består af bouzouki, guitar, violin, fløjter, bodhrán og cello.
Malinky har eksisteret siden 1998 – dog med varierende besætning, således har Fiona Hunter været med siden 2004.
Haslev Folk Club har i mere end 35 år arrangeret koncerter for musikinteresserede i Haslev og omegn. Koncerterne foregår altid i Haslev Biblioteks store sal.
Billetter kan bestilles på www.Haslev-Folk-Club.dk eller hos klubbens billetkontakter på telefon 2065 4033 eller 21782425.
Resterende billetter sælges ved indgangen.
Kommentarer