Skotsk folkemusiktrio i Haslev Folk Club fredag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/02/cairdeas.jpg)
Haslev: Skotlands måske bedste folkemusiktrio, Càirdeas giver koncert i Haslev Folk Club fredag.
Fredag den 13. februar spiller Skotlands måske bedste folkemusiktrio, Càirdeas i Haslev Folk Club. Càirdeas har rigtig mange kvaliteter: Dygtige musikere, flotte stemmer og med en energi ud over det almindelige i deres sceneoptræden.
Càirdeas blev dannet i 2006 i forbindelse med en turné til Schweiz, og siden har gruppen indtaget det meste af Europa. Så sent som i sommeren 2014 havde de stor succes ved Skagen-festivalen.
Càirdeas tre medlemmer er rutinerede musikere, der alle har spillet i andre sammenhænge. For eksempel har Iain Anderson tidligere besøgt Haslev sammen med John Wright. Iain Anderson spiller violin og synger. Colin Ramage er forsanger og spiller guitar, mandolin, mandola og fløjte. Og Neil Paterson spiller fløjte, sækkepiber, guitar og synger.
Billetter kan bestilles på Haslev-Folk-Club.dk eller hos Focus, Haslev, på telefon 5631 1140.
Resterende billetter sælges ved indgangen fra klokken 19.00 og dørene til koncertsalen åbnes klokken 19.30.
Koncerten med Càirdeas finder sted i Haslev Biblioteks store sal i kælderen fredag den 13. februar klokken 20.
Kommentarer