Faxe by

Skoudsalg hos Fakse Fodterapi på Sundhedscentret

Faxe: Fakse Fodterapi har ansat en ny fodterapeut og åbner en ny og større skoafdeling.

Onsdag den 4. maj startede Jeanni Aaagard hos Fakse Fodterapi. Jeanni vil være på klinikken onsdag og fredag.

Jeanni er selvfølgelig uddannet Statsautoriseret fodterapeut og har det sidste år arbejdet som barselsvikar, på et plejehjem i Ishøj. Jeanni er 40 år og bor lidt udenfor Rønnede.

Hun glæder sig rigtig meget til at komme igang.

Større sko afdeling

Onsdag den 11. maj klokken 9 slår Fakse Fodterapi dørene op til deres nye og større sko afdeling, lige ved siden af klinikken på Faxe Sundhedscenter.

– Vi har de sidste par år oplevet en stor vækst i forhold til salg af sko på klinikken. Så da muligheden for at flytte sko salget til separate lokaler har vi valgt at tage chancen. Vi har været heldige at få nabolokalet til klinikken, fortæller indehaveren af Fakse Fodterapi, Mette Korndal-Hansen, der er tilbage efter endt barsel. Og hun fortsætter:

– Vi starter onsdag den 11. maj klokken 9 med at “tømme lageret” dvs vi sælger ud af alle de lækre modeller fra bla. New Feet og Arcopedico vi har på lager (og der er en del) du kan spare op til 50 procent på mange af modellerne. Vi har både vinterstøvler, sko og sandaler til både damer og herrer. Og når du det ikke denne onsdag, kører vi videre næste onsdag.

Herefter vil der være åbent efter aftale. På sigt, omkring juni, er det meningen at der skal være åbent hver onsdag og fredag, hvor man bare kan komme forbi og prøve sko og få råd og vejledning til at vælge den rette sko.

Man kan se mere på klinikkens hjemmeside eller facebookside, der løbende opdateres med nyheder fra både klinik og skoafdeling.

Kommentarer