Faxe Ladeplads

Skovens Dag i Strandegårds Dyrehave

Faxe: På Skovens Dag, der afholdes søndag d. 29. april, inviterer Naturvejleder Faxe på skovtur i Strandegårds Dyrehave, syd for Faxe Ladeplads

– Vi skal gå en tur i dyrehaven, høre hvilke historier skoven gemmer på, og gå på jagt efter forårsblomsterne i skovbunden. Bagefter samles vi ved bålpladsen, hvor man kan spise sin madpakke og prøve sjove skovaktiviteter, fortæller naturvejleder, Sara Gelskov.

Der er mødested ved P-pladsen i Strandegård Dyrehave. Fra Faxe Ladeplads køres der mod syd indtil der ca. 500 m efter byskiltet drejes til venstre ved skiltet ”Troldhøje”. Følg vejen til P-pladsen.

Det koster 20 kroner for voksne og børn at deltage i arrangementet.

Skovens Dag i Strandegårds Dyrehave begynder kl. 11 og varer ca. 2 timer.

Kommentarer