Dalby

Skovkilevej 20 tæt på Dalby sendt på tvangsauktion

Totalkredit har sendt ejendommen Skovkilevej 20 tæt på Dalby på tvangsauktion.

Ejendommen Skovkilevej 20 ved Faxe beskrives som en 1½-plans ejendom oprindeligt opført i 1890, til-/ombygget i 1985. Huset er bygget i mursten og gasbeton, som er pudset og med bindingsværk i træ. Eternitplader på taget. Huset fremtræder med afskallet facader flere steder.

Bebygget areal på 146 m², heraf udhus med fyrrum på 15 m² og garage/udhus på 28 m². Boligareal udgør ifølge BBR 176 m², hvoraf de 73 m² er udnyttet tagetage.

Ejendommen er indrettet således; entré med klinker, værelse med udgang til gårdsplads, ældre badeværelse med brus.  Bryggers med tørretumbler og vaskemaskine.

Køkken med klinker på gulvet med gulvvarme, ældre skabselementer og følgende hvidevarer: amerikaner køleskab/fryser, opvaskemaskine, indbygningsovn, induktions kogeplader og emhætte. I køkken er der dør til gårdspladsen og trappe til 1. sal. Mellem køkken og stue er monteret en brændeovn. Stor stue med udgang til stor træterrasse.

Første sal indeholder repos med udgang til lille balkon, mindre toilet og tre store værelser, hvoraf det ene har udgang til balkon. Plankegulve og parketgulve i stue og værelser.

Ejendommen opvarmes med pillefyr monteret med silo. Ifølge ejer opvarmes huset for 6.000 kroner om året.

Grunden er på 1.035 m².

Landejendom med marker på tre sider og en enkelt nabo. Beliggende mellem Dalby (ca. 3 km) og Karise (ca. 6 km), hvor der findes indkøbsmuligheder og skoler.

Ejendomsværdien er sat til 1.300.000 kroner, heraf grundværdi 159.200 kroner.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 21. februar klokken 09:30 ved Retten i Næstved.

Kommentarer