Haslev

Skrivekonsulenter gav gode råd på Campus Haslev

Haslev: De studerende på Campus Haslev har haft besøg af skrivekonsulenter fra Compania

Det stilles store krav til nutidens unge. De bliver bombarderet med kravet om uddannelse – gerne hurtigst muligt og på højeste niveau. Det er ikke altid let for de unge mennesker. Mange har udfordringer med den skriftlige kommunikation og frygter de kommende eksamener.

Derfor fik Campus Haslev besøg af skrivekonsulenterne fra Compania. Deres workshop gav de studerende et indblik i hvordan nyhedsjournalistiske virkemidler kunne bruges til, at få fortalt det væsentlige i en skriftlig formidling.

Compania formåede med deres behagelige og empatiske stil, at give lytterne anvendelige redskaber til ”best practice” indenfor skriftlig kommunikation. De studerende lyttede og havde mange spørgsmål til de journalistiske modeller, som kvinderne fra Compania, havde med til workshoppen. Det var en god og lærerig oplevelse, som de studerende vil kunne bruge, ikke bare til deres forestående eksamener, men også til andre skriftlige formål i livet.

Campus Haslev fortsætter henover foråret med at støtte de unge i forhold til eksamenssituationerne, med en række workshops samt eksamenscafeer. Det er håbet at rigtig mange studerende på tværs af Campus benytter sig af tilbuddet, så alle får det bedst mulige resultat ved de kommende eksaminationer.

Kommentarer