Smukfest:Alt der kan hældes i halsen kommer fra Faxe
Faxe Royal Unibrew med hovedsæde i Faxe er den vigtigste samarbejdspartner for Smukfest, som netop er blevet afviklet for 34. gang
Royal Unibrew med hovedsæde i Faxe har igen i år været samarbejdspartner for den netop afholdte Smukfest også kaldet Danmarks Smukkeste Festival, som afholdtes for 34. gang i denne weekend.
– Royal Unibrew er klart vores vigtigste samarbejdspartner. Alt der kan hældes i halsen kommer jo derfra under festivallen. Royal Unibrew har været leverandører siden dengang hvor selskabet hed Faxe, siger Smukfests økonomiske chef Per Langpap til Børsen
Royal Unibrew er en tæt samarbejdspartner for festivalen og udover at levere drikkevare, så er Royal Unibrew også indover logistik i forbindelse med opbygning af barer osv.
– Vores parløb har holdt i hele vores levetid. Bryggeriet opnår en unik branding og synlighed og er med inde over vores logistik i opbygning af barer osv. og det er en partner vi ikke kunne leve uden, siger Per Langpap til avisen.
Smukfest har eksisteret siden 1979, hvor mellem 600 og 1.000 mennesker deltog. Royal Unibrew har været fast samarbejdspartner lige fra starten, og kunne sidste år præsentere de cirka 50.000 gæster for et nyt varetegn i den 7 meter høje fadølshane foran Royal Wunderbar (billedet).
Kommentarer