Faxe Ladeplads

Slægtsforskning i Huset på torsdag

stamtrae

Faxe Ladeplads: På torsdag vil slægtsforsker Lars Skovvang Larsen fra Faxe fortælle om slægtsforskning i Huset

Torsdag den 13. februar klokken 19.30 får Huset i Faxe Ladeplads besøg af slægtsforsker gennem mange år, Lars Skovvang Larsen fra Faxe.

-Går du med en drøm om at finde dine forfædre, men ikke rigtigt ved hvordan du skal få begyndt, så besøg HUSET i Faxe Ladeplads på torsdag, hvor Lars vil vise, hvordan man kommer i gang, fortæller Ole Kragh fra Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening.

Lars Skovvang Larsen har over 60.000 personer (hvoraf de 486 er hans egne aner) på sin hjemmeside aneopslag.dk. Man kan medbringe egen bærbar computer, da huset har trådløst internet.

Aftenen starter klokken 19:30 og slutter omkring klokken 22:00 og det er Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening der står bag arrangementet. Entréen er 20 kroner og der kan købes kaffe, te og kage.

Der vil også være forsalg af billetter til Arne Aasbjergs foredrag i marts måned, samt salg af HUSETS Folkeaktier.

Kommentarer