Slagtesvin på Bregentved bliver fri for penicillin

Nordeuropas største slagtesvineproduktion, der starter på Bregentved Gods i 2018, bliver med medicinfri svin.
Bregentved Gods nær Haslev er i fuld gang med et projektere fire store svinefarme, der skal kunne levere mere end 120.000 slagtesvin årligt. Med stalde på 32.000 m2 bliver det Nordeuropas største slagtesvine-projekt.
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Faxe Kommune har blåstemplet projektet. De har været inviteret til møder og på besøg på godset og har blandt andet fået et vide at svineproduktionen vil foregår uden brug af penicillin.
– Vi kan jo nok ikke gå imod, at man anlægger så store svinefabrikker, som der er tale om her. Så er det bedre at gå i dialog omkring at få placeret anlæggene fornuftigt. Vi ser også positivt på, hvis man kan lave en penicillinfri produktion, siger formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Faxe, Palle Ystrøm til dr.dk.
Læs også: Bregentved bygger stalde til 120.000 slagtesvin
Svineproduktionen vil, hvis planen holder, starte i 2. kvartal 2018, og fuld produktion forventes inden udgangen af 2018.
Planlægningen af anlægget har stået på i fem år, ifølge driftsleder og inspektør på Bregentved Lars Erik Nielsen.
– For os er det en attraktiv forretning for os at gå ind i. Vi har nogle store arealer, men også muligheden for at bygge nogle stalde ud fra de miljøkrav, der er i Danmark, siger Lars Erik Nielsen til dr.dk.
Kommentarer