Slikboden i Faxe skifter ejer og navn

Faxe: Slikboden i Faxe får ny ejer og samtidig nyt navn. Den nye ejer udvider åbningstiderne og introducerer samtidig muligheden for at spille på heste.
Den nuværende ejer af Slikboden i Faxe, Linda Mathiasen, har solgt slikboden, da hun skal opereres i skulderen, og derfor ikke længere kan holde til arbejdet. Hun havde sidste åbningsdag i går mandag.
Den nye ejer, Huseyin Yilmaz, har nu travlt. De næste 14. dage holder han lukket, mens han sætter lokalerne istand. Han åbner den 15. oktober, med slik, chips, is, cigareter og udlejningsfilm på hylderne. Og som noget nyt introduderer han muligheden for at spille på heste i kiosken, som skifter navn til Torvets Kiosk.
Huseyin udvider ved overtagelsen åbningstiderne både i hverdage og i weekenderne.
Kommentarer