Haslev

Slud eller tøsne kan betyde isglatte veje i nat

Der er udsigt til slud eller tøsne samt opklaring i løbet af natten med temperaturer ned til frysepunktet

Vejrudsigten for i aften torsdag den 5. januar 2012 for Faxe-området lyder på nedbør som enten slud eller tøsne. I løbet af natten klarer det op og med temperaturer mellem frysepunktet og 3 graders varme kan det betyde glatte veje.

Vinden vil være frisk vind til kuling fra nordvest, der aftager til svag til frisk vind, men ved kysterne fortsat hård vind.

“Vi vil få en del nedbør med slud og tøsne – især over Midtjylland og Sjælland. I løbet af aftenen vil det klare op, og vi vil få temperaturer lige under frysepunktet. Da der vil ligge en del vand på kørebanerne efter nedbøren, betyder de lave temperaturer, at det kan blive isglat derude. Så kør forsigtigt, og lad være med at stole på termometeret i bilen, hvis de viser plusgrader – for vejene i Midt- og Østsjylland samt Midt- og Østsjælland, kan være rigtig glatte,” lyder det fra Peter Tanev til TV2 vejret

 

Kommentarer