Faxe Ladeplads

Slut med cykelkaos ved stationen i Faxe Ladeplads

cykelparkering_faxe_ladepla

Debat: Efter min henvendelse til Faxe Kommunes borgmester omkring cykelkaos ved stationen har jeg nu fået svar. 

Indsendt af Bodil Wolsing, Pilevænget 12, 4654 Faxe Ladeplads

Det indebærer at tog og buspendlere kan se frem til at mangel på cykelstativer m.m. nu bliver løst.

Lokaltog  der driver Østbanen er på vej med en plan for en ændret placering af de eksisterende cykelstativer for at sikre optimal udnyttelse. Dette vil ske i løbet af november måned, og der vil i den forbindelse eventuelt blive opsat yderligere et cykelstativ.

På den lidt længere bane vil Lokaltog se på muligheden for at give hele området et løft.

En rar og positiv tilbagemelding som vil glæde alle dem der i dag kommer fra skole eller arbejde og ser det kaos deres cykler er en del af.

Kommentarer