Slut med natslukning på stier og veje i Faxe Kommune
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/02/gadelampe_gadelys.jpg)
Ny aftale med Seas-NVE betyder store besparelser, så nu tændes gadelyset igen om natten.
Faxe Kommune har hidtil betalt 864 kroner årligt per sti- og gadelampe for drift og vedligehold eksklusive investeringer med mere. Faxe Kommune har 7.140 sti- og gadelamper så den samlede årlige pris har været på knap 6,2 millioner kroner.
Faxe Kommune har nu forhandlet en ny kontrakt på plads med Seas-Nve hvor prisen er på 665 kroner per enhed, ved en binding på yderligere fire år. Det betyder at der med en samlet årlig pris på lidt over 4,7 millioner kroner årligt, er op nået en besparelse på 1,4 millioner kroner.
Prisen per enhed vil for Faxe Kommune kunne komme ned på 434 kroner per gadelampe, hvis alle lamper udskiftes til LED teknologi. Prisen for fuld implementering af LEDlamper til sti- og gadebelysningen er skønnet til være cirka 32 millioner kroner.
Læs også: Nye tider for slukning af gadelamperne
Den store besparelse vil dels blive brugt på at tænde gadelyset igen og dels på en løbende udskiftning til energibesparende LED belysning.
Ud af Faxe Kommunes 7.140 sti- og gadelamper, er der stadig en del gamle lamper, faktisk er 2.800 fra før 1990.
Kommentarer