Haslev

Slyngelkomedie i Sofiendalskolens teatersal

parasitterne_folketeatret

Haslev: Den nye teatersæson i Haslev Teaterforening starter med Soya’s forrygende slyngelkomedie ”Parasitterne”.

Mandag den 28. september klokken 20.00 kommer Folketeatret på besøg i Sofiendalskolens teatersal, Haslev, hvor de vil opføre Soya’s forrygende slyngelkomedie ”Parasitterne”.

Det er en barsk historie om mennesker, der lever af at snyde andre, mens de på overfladen giver indtryk af at være helt almindelige. Parasitterne er en skræmmende karikatur af småborgerlighed, misundelse og gemenhed, personificeret af mægler Gruesen og hans forsagte kone, Oline. Gruesen er en skruppelløs bedrager, en menneskelig parasit, der snylter på enhver, der er mindre snu og mindre moralske.

Det får en amerikansk millionøse at føle, da hun lejer et værelse i ”familiære omgivelser” hos Gruesens i deres rotteplagede ”Villa Vennely”. Her bygges der op til en forfærdelig historie, der ender ganske anderledes, end Gruesen havde tænkt sig.

En del kender nok Soya’s mest berømte skuespil fra tidligere opførelser eller fra DR’s TV-udgave fra 1958. I denne nye udgave er handlingen flyttet frem til nutiden og man kan spørge sig selv, om Soya har været synsk, da han skrev stykket i 1929,  for den økonomiske krise, som den vestlige verden netop har gennemlevet, spejles så præcist i familien Gruesens handlinger.

Stykket har fået flotte anmeldelser med på vejen og Hans Holtegaard fik en Reumert-norminering for rollen som Gruesen.

Forestillingen varer 2 timer og 20 min. inklusive pause.

Interesserede kan finde flere informationer på www.haslevteaterforening.dk, eller hos forretningsfører Birgit Andersen, på telefon 56 31 55 95.

Løssalgsbilletter kan købes i Haslev Bøger & Papir, Vestergade 2, 4690 Haslev. Telefon 56 31 21 20.

 

Kommentarer