SM i svæveflyvning afvikles fra Kongsted i weekenden

Kongsted: Der er Sjællandsmesterskaber i svæveflyvning fra Kongsted Flyveplads i weekenden
I den kommende weekend fra fredag den 24. august til søndag den 26. august afvikles anden afdeling af Sjællandsmesterskaberne i svæveflyvning fra flyvepladsen i Kongsted.
Ved første afdeling, som blev afviklet på Kaldred flyveplads i store bededagsferien satte Øst-Sjællands Flyveklub – ØSF fra Kongsted sig solidt på første pladserne. Det bliver spændende om de er i stand til at holde fast i den placering. Konkurrencen afvikles i to klasser, klubklasse og åben klasse.
Der forventes at deltage omkring 20 fly fra de sjællandske klubber.
Parallelt med SM afvikles Kongsteds legendariske bøfrally. Kaldt sådan fordi der lørdag aften bliver serveret nogen flotte grillbøffer og hygget omkring grillen.
Kommentarer