Haslev

”Smag på Foråret” Palmesøndag i Teestrup

Teestrup/Haslev: Kærsgård Gårdbutik inviterer alle interesserede til åbent hus med ”Smag på Foråret” Palmesøndag

Palmesøndag den 1. april giver Kærsgård Gårdbutik smagsprøver på de varer, de har i butikken, under overskriften ”Smag på Foråret”

Der bliver mulighed for at hilse på gårdens mange forskellige dyr; gæs, ænder af de gamle landracer og jerseytyrekalve samt lammene i stalden.

Teestrup 4H kommer med heste og vogn så børnene kan komme ud på en lille køretur.

Regina Ritzenhofen Hansen fra Skuderløse kommer demonstrerer pileflet.

Jonna Krouel fra Haslev City, som også leverede juleklip til butikken, har leveret de flotteste påskeæg. Der ligger mange timers arbejde bag.

Derudover kommer Lammestrup Pels og Får kommer med deres skønne uldvarer.

Andre er også meget velkomne til at bidrage med deres varer, der vel at mærke skal være af egen produktion. Det er gratis at være med. Man kan kontakte Jette Højholdt Mikkelsen på telefon 28 19 8508 eller e-mail: gaardbutik@kaersgaard.net

Smag på Foråret foregår Palmesøndag den 1. april fra kl. 10 – 16 på Kærsgård, Teestrup Bygade 14, Haslev

 

Kommentarer