Haslev

SmartHome til Smartphone eller PC

Haslev: Den intelligente bolig skal testes blandt 100 tilfældigt udvalgte kunder i Haslev, Svinninge, Holbæk.

Med et par enkle trådløse el-installationer får man mulighed for at overvåge og styre sit elforbrug via pc eller smartphone (Android, iPhone, iPad). Testen skal afsløre, om kunderne kan finde ud af selv at installere og betjene SmartHome – og om det overhovedet er interessant at styre sit energiforbrug.

”Energistyring af hjemmet er et helt nyt marked, hvor kunderne ikke har tidligere erfaringer at trække på. Derfor har vi brug for at vide, om SmartHome-produktet er brugervenligt og veldokumenteret nok til, at folk uden problemer kan installere det selv. Vi vil også gerne vide, om de er interesseret i at styre deres elforbrug mere effektivt, og om interessen holder på længere sigt”, siger Lone Herskind Dam Nygaard, Product Manager hos SEAS-NVE.

SEAS-NVE forventer at kunne tilbyde SmartHome til alle kunder i starten af 2012.

 

Kommentarer