Haslev

Smartphones og tablets serviceres nu også i Haslev

Haslev: Nu kan man også komme ind fra gaden og få skiftet skærmen på sin smartphone og tablet i Jernbanegade i Haslev.

Thomas Ludvigsen fra Feet and Body Wellness i Haslev tilbyder nu også reperation af smartphones og tablets fra butikken i Jernbanegade, så man kan indlevere sin smartphone eller tablet og få den tilbage igen samme dag.

I tæt samarbejde med teleservicefirmaet www.i4you.dk i Køge har Thomas Ludvigsen åbnet op for servicering af smartphones og tablets fra de fire mest kendte mærker: Apple, HTC, Sony Ericsson og Samsung, hvor der Thomas Ludvigsen fremover kan skifte f.eks. defekte skærme på stedet i løbet af en times tid.

Thomas Ludvigsen fortæller til Faxe.nu at man kun benytter sig af originale reservedele netop for at sikre kunderne den bedste kvalitet og service og udover at kunne skifte ødelagte skærme så kan man også få lavet komplet farveskifte på sin mobil, hvilket dog lige kræver en ekstra dag for at få specielle farver og varianter hjem på lager, dog ikke når det gælder standard farverne sort og hvid.

Thomas Ludvigsen er glad for at kunne tilgodese kunderne i Haslev med den nye service for smartphones og tablets, som gør at man nu også på dette område ikke behøver at forlade Haslev for at få sine ting serviceret.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer