Haslev

Smid de ekstra kilo med vejledning i kost og motion

motionsloeb

Haslev: Faxe Kommune starter snart et nyt hold med kost- og motionsvejledning. Målet er, at deltagerne begynder et sundere og mere aktivt liv, og opnår et varigt vægttab.

Deltagerne på de tidligere hold med kost- og motionsvejledning har været glade for tilbuddet. Deltagerne har fremhævet, at det er godt, at det handler om små vaneændringer, som de knapt kan mærke i hverdagen, men som kan ses på vægten. Der er ikke noget med løftede pegefingre og ”forbudte” madvarer, men i stedet en masse tips til at få det sunde ind i hverdagen.

Nogle af deltagerne på de tidligere hold begyndte at træne sammen, hvilket gjorde træningen hyggeligere og sjovere.

Kost- og motionsvejledningen er et forløb på 4-5 mødegange henover 4-5 måneder. Mødegangene foregår i grupper og varer 2 timer.  Alle mødegange i gruppen består af et oplæg samt en fælles motionsaktivitet.

Oplæggende kan fx omhandle

– Varedeklarationer

– Positive effekter af motion

– Sunde mellemmåltider og

– Varige ændringer af vaner

Deltagerne kan også blive vejet og få beregnet kroppens fedtprocent.

Målgruppen for tilbuddet er borgere, som enten har

– Diabetes

– Forhøjet kolesterol

– Forhøjet blodtryk eller

– Vejer for meget (BMI over 30)

Herudover skal deltagerne være indstillet på at arbejde aktivt med at ændre sine vaner, kunne deltage i lettere motionsaktiviteter og selv kunne sørge for transport.

Efterårets kost- og motionsvejledning foregår på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, 4690 Haslev.

Tidspunktet er klokken 17.00-19.00. De 4 mødegange er:

– Mandag den 9. september

– Mandag d. 23. september

– Mandag d. 21. oktober og

– Mandag d. 2. december

Hvis deltagerne ønsker en 5. mødegang, er der mulighed for det i januar 2014.

For tilmelding og kontakt

Sundhedskonsulent Karina Gellert Johannsen,

Afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse,

tlf.: 5620 3548, mobil: 2115 4364 eller mail: kgjo@faxekommune.dk

Kommentarer