Dalby

Smukke Dalby set oppe fra

Søndag den 4. marts startede Faldskærmsklubben DFC’s pilot endnu engang flyveren, så et par desperate faldskærmsspringere trods den lave temperatur, kunne få lidt luft igen.

I Faldskærmsklubben DFC som ligger i Tureby, nyder man året rundt, at se det fine landskab oppe fra. Men denne søndag var det ekstra smukt efter at sneen havde lagt sig som en dyne hen over både land og by.

– Det bedste ved sporten er, når man går rundt, en varm sommerdag, fuglene kvidrer og glade springere kommer ned fra himlen. Familie og venner sidder i græsset og folk ude fra kommer forbi, for at se, hvad vi laver, lyder det fra Lasse Malmstrup, der er formand for Faldskærmsklubben DFC og han afslutter:

– Vi glæder os til endnu en god sæson, med godt vejr og en masse aktivitet. Eller som vi siger i Faldskærmssporten, Blue sky.

Kommentarer