Snart slut med Tårnet i Jernbanegade
Håndværkere knokler i denne tid med at blive færdige med renoveringen af Jernbanegade inden Kulturnatten den 29. september.
Fredag gik håndværkere i gang med at skille et af Haslevs vartegn ad, nemlig tårnet i Jernbanegade.
Gadetårnet blev tegnet af de lokale keramikere Karen Bennicke og Peder Rasmussen, og det blev opført af Håndværkerhøjskolens Murer-skolepraktikhold i 1993. Det skriver faxenyt.dk.
Tårnet skulle dels sørge for at folk sænkede hastigheden og dels indikere hvor Torvet er. Tårnet vil nu blive skilt ad og flyttet til det gamle seminarium. På et senere tidspunkt bliver det måske genopført der.
Erstattes af et bump
I stedet for tårnet kommer der nu et cirka 10 cm. højt cirkelformet bump i brosten, ned lys i.
Ny lygtepæle på vej
I forbindelse med renoveringen skal der sættes nye lygtepæle op. De er godt nok ikke ankommet endnu, men alligevel er SEAS gået i gang med at fjerne de gamle blå lygtepæle, så der er klar til de nye.
Kommentarer