Samfund

Sneen vælter ned, men tøvejret er nu på vej

Over alt i Faxe Kommune har snestormen nu sat sit præg på søndagens vejr, men folk er heldigvis fornuftige og bliver indendøre.

Vagtchef John Andersen fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi har stor ros til borgerne i hele politikredsen for at man holder sig indendøre i disse timer hvor snestormen raser ind over hele området og han kan berolige alle med at det hele snart er ovre igen, da man på vestsjælland netop nu oplever et massivt tøvejr, som stille og roligt arbejder sig tværs henover sjælland og inden få timer også kommer borgerne i Faxe Kommune til glæde.

Redningsvagthavende Ole Tøger Hansen fra Falck kan opdatere med at Falck netop nu har rigtig travlt med at hjælpe bilister fri af snedriverne og at man har haft en enkelt redningsopgave på motorvejen, hvor en kassevogn var væltet om på siden grundet kraftige vindstød, men heldigvis uden personskade. Ellers kan Redningsvagthavende Ole Tøger Hansen fortælle at han også oplever at mange har gjort det helt rigtige valg med at droppe søndagsturen og istedet blive indenfor.

Faxe.nu fortsætter med at følge situationen og har du været udenfor med kameraet og skudt nogle gode billeder, så send dem endelig ind til Faxe.nu på mail: claus@faxe.nu

Kommentarer