Haslev

Socialdemokraterne står fast i skolesagen

Faxe Kommune: Socialdemokraterne i Faxe Kommune står fast på forslaget om den nye skolestruktur, på trods af stor modstand

Borgmester Knud Erik Hansen har, sammen med økonomiudvalget og borgmestre, kommunalpolitikere og kommunale topchefer fra stort set alle kommuner, medlemmer af Folketinget samt finansminister Bjarne Corydon og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager været til KL’s årlige økonomikonference, Kommunaløkonomisk Forum, torsdag d. 12. og fredag d. 13. januar 2012 i Aarhus.

Her var budskabet klart: Luk skoler.

-I Faxe Kommune prøver vi i modsætning hertil at finde en løsning uden at lukke skoler, det vil sige uden at true vores mange lokal samfunds fremtidsmuligheder, siger borgmester Knud Erik Hansen, til Sjællandske.

-Der er ingen vaklen. Men vi lytter naturligvis til de konkrete indsigelser og drøfter disse med de øvrige partier. Vores mål er at sikre så bredt et flertal som muligt bag den kommende beslutning. En ændring af skolestrukturen er nødvendig, siger borgmester Knud Erik Hansen, der understreger, at partiet holder fast i at ville støtte ændringen af skolestrukturen, for at spare de syv millioner kroner, som samtlige partier har indgået et forlig om at spare. Det skriver Sjællandske.

 

Kommentarer