Samfund

Socialdemokratiet mister lokal folketingskandidat

Kommunalpolitikeren Simon Hansen fra Nykøbing Falster trækker sig som Socialdemokratiets folketingskandidat i Faxe-Stevns Kredsen.

Simon Hansen fra Nykøbing Falster, der sidder i byrådet i Guldborgssund kommune, oplyser på facebook, at han trækker sig som Socialdemokratiets folketingskandidat i Faxe-Stevns Kredsen.

Læs også: Simon Hansen valgt som kredsens folketingskandidat

Han har besluttet, at han vil bruge sine politiske kræfter på posterne som formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget og som medlem af Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune.

Derudover vil han lægge kræfter i at få Socialdemokratiet i Guldborgsund til at stå endnu stærkere efter næste kommunalvalg.

– Tusind tak til alle medlemmerne i Faxekredsen for den tillid I har vist mig. Det har været sjovt og enormt lærerigt, og jeg stopper som folketingskandidat nu, så medlemmerne i Faxekredsen kan nå at vælge en ny stærk kandidat til deres generalforsamling i april, afslutter Simon Hansen.

Kommentarer