Socialpædagogisk Center, Haslev søger tilkaldevikarer
Haslev: Socialpædagogisk Center på Tycho Brahes Vej i Haslev søger tilkaldevikarer.
Socialpædagogisk Center, Haslev er en lille skærmet enhed beliggende på Tycho Brahes Vej i Haslev. Enheden består tre lejligheder, som hver huser en af enhedens beboere. Beboerne har diagnoser som Infantil Autisme og Paranoid Skizofreni.
Centret søger tilkaldevikarer som vil have mulighed for at træde til ved ferier, sygdom, møder med mere. Der kan være tale om fremadrettede vagter samt akutte tilkaldevagter.
Det er vigtigt for centret, at tilkaldevikarerne bliver varme om hjertet ved at have med skæve mennesker at gøre. Det være sig både stedets dejlige borgere samt de dygtige medarbejdere.
Derudover er det vigtigt at man kan arbejde i et struktureret miljø og alligevel være omstillingsparat til en “plan B”, såfremt der måtte opstå et akut behov herfor.
Forudsigelighed er dog det vigtigste for stedet beboere.
– Vi fordrer tilkaldevikarer med erfaring, men dette er dog ikke et must idet vi vil sørge for føl-vagter samt høj faglig sparring med/af vores særdeles dygtige faste medarbejdere. Skriver teamkoordinator Michael Tolstrup på facebook. Og han afslutter:
– Så er du til skæve eksistenser, har en vis robusthed fysisk og psykisk, kan arbejde målrettet og struktureret og er i besiddelse af humor og er interesseret i at være tilkaldevikar hos os så er det bare at lade høre fra dig.
Yderligere oplysninger kan fås ved at rette henvendelse til Teamkoordinator Michael Tolstrup på: tolst@faxekommune.dk eller ved at rette henvendelse på telefon 2483 4232 mellem klokken 9.00 og 15.00.
Kommentarer