Rønnede

Sodavandsdisko i Rønnede hallen på fredag

Rønnede: Fredag den 30. marts er der Sodavandsdisko i Rønnede Hallen arrangeret af RIF Forældreforening

Rønnede IF’s Forældreforening afholder sodavandsdisko i Rønnede Hallens cafeteria den første fredag i hver måned, med mindre dette er en helligdag, som tilfældet er i april i år. De bruger deres Facebook-side til at annoncere datoændringer.

En gruppe frivillige medarbejdere sørger for at alle børn får en god aften sammen med andre unge mennesker, med masser af dans og musik, og hyggeligt samvær.

Unge der er påvirket af alkohol eller lignende bliver ikke lukket ind til sodavandsdisko.

Forældreforeningens mål er, at de unge kan hygge sig og møde nye venner. Dette skal ske uden rygning og indtagelse af alkohol og i en hyggelig og sjov atmosfære. Kan de unge ikke finde ud af dette, bliver de bedt om at gå. Da Forældreforeningen kun har opsynspligt indenfor er det en god ide, at de unge altid kan få fat i deres forældre.

Der er altid ca. 10-12 voksne til stede ved sodavandsdisko, og RIF Forældreforening har et rigtig godt samarbejde med SSP i Faxe kommune, som møder op og hjælper. Ligeledes dukker Rønnedes landbetjent som regel også op for at hilse på de unge mennesker.

Ifølge brandmyndighederne må der kun lukkes 280 mennesker ind. Når dette tal nås lukkes der ikke flere ind.

Forældre altid velkomne til lige at kigge ind.

Entré prisen er 25,00 Kr. Der er adgang for alle der går fra 4. til 8. klasse.

Det næste sodavandsdisko foregår fredag den 30. marts fra klokken 20 i Rønnede Hallens cafeteria

 

Kommentarer