Sølv og bronze til Kongsted Skytteforenings Børnehold
Kongsted Skytteforenings Børnehold har vundet både sølv og bronze ved DGI-Storstrømmens turnering i luftriffel og riffel skydning på afstanden 15 meter.
Kongsted Skytteforenings Børnehold har i vinter sæsonen 2016/2017 deltaget i DGI-Storstrømmens turnering i luftriffel og riffel skydning på afstanden 15 meter.
Før finalen som blev afholdt søndag den 5. februar på banerne hos Stege Skytteforening, Mønvej 8 i Stege, var de placeret som nr. 2 på luftriffel og nr. 3 på riffel. I finalen lykkedes det holdet at holde sine placeringer holdet vandt dermed sølv i holdskydningsfinalen på luftriffel og bronze i holdskydningen med Riffel
Børneholdet blev samtidig udtaget til at repræsentere Kongsted Skytteforening for børnehold ved DM Ungdom d. 17. marts i Vingsted Skyttecenter v/Vejle
– Stort tillykke til de unge mennesker fra Kongsted Skytteforening, skriver Kurt Nielsen fra Kongsted Skytteforening.
Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer