Sofie Carlø fra Faxe Ladeplads nr. 2 på SF’s liste
19-årige Sofie Carlø fra Faxe Ladeplads, står som nummer 2 på SF’s liste til Regionsrådsvalget.
Lørdag den 11. marts afholdt SF Region Sjælland opstillingsmøde til Regionsrådsvalget, der finder sted den 21. november 2017.
Der var 15 opstillede kandidater, heraf to fra SF Faxe. Kandidaterne opstiller på en sideordnet liste, så placeringen på listen ikke uvæsentlig.
Charlotte Poulsen, Faxe, kommer til at stå som nr 10 på listen og unge Sofie Carlø fra Faxe Ladeplads, som nummer 2, kun overgået af Tina Boel, Roskilde, der aktuelt er medlem Regionrådet.
19-årige Sofie Carlø arbejder stenhårdt på at blive valgt til Regionsrådet. Hun er meget aktiv i SFU, men også meget beskæmmet over, at så få, ikke mindst unge, ved så lidt om Regionens opgaver, Det har hun sat sig for at gøre noget ved.
Sofie Carlø turnerer for tiden rundt til samtlige af SF afdelingerne i Regionens kommuner for at oprette lokale SFU afdelinger. Sofie Carlø deltog for nylig i skolerådsvalget, hvilket prompte gjorde at flere unge efterfølgende meldte sig ind i SF/SFU.
Interesserede kan se og læse mere om kandidaterne på SF-Faxes hjemmeside.
Kommentarer