Solouheld spærrede Sydmotorvejen ved Piberhus
Sydmotorvejen blev lørdag morgen spærret i nordgående retning ved Piberhus, på grund af et solouheld.
Lørdag den 15. april klokken 08.20 kørte en bilist galt på Sydmotorvejen i nordgående retning ved Piberhus. Bilisten ramte autoværnet med lav fart.
Solouheldet medførte en kø på mere end to kilometer kø, så politiet ledte en overgang trafikken af motorvejen ved Rønnede.
– Det er en bil, der er forulykket. Der er heldigvis ikke sket alvorlig personskade, men det giver en del kø på stedet, siger vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.
Kommentarer