Solskin, styrtregn og store stjerner på Haslev Festdage
I dagene op til Haslev Festdage havde de fleste publikummer forberedt sig på lidt af hvert. Og at god forberedelse kan betale sig betød, at selvom fredag og lørdag netop bød på lidt af hvert fra vejrguderne, så gik det ikke ud over stemningen på pladsen.
Festdagene blev skudt igang med Sømændene på scenen, godt bakket op af trofaste fans iført behørigt tøj eller hovebeklædning. Efter en tur på søen indtog Gobs scenen og fredag afsluttede med et brag af en koncert med Blæst der, ja, blæste publikum omkuld.
Lørdag var de lidt større navne klar med en perlerække af koncerter fra Niarn, Hugorm, Medina og til slut Infernal. De fire topbands leverede, og selvom publikum et par gange skulle finde regnslagene frem, holdt det tørt hen på eftermiddagen og aftenen med feststemte folk på pladsen.
Kommentarer