Sølv til Haslevs mandskab i bordtennis

Haslev: Haslev Bordtennisklub kom lørdag hjem med sølvmedaljer i Øst Danmarksmesterskabet
Rasmus Vestergaard, Karise, Frederik Pedersen og Benjamin Kilburn, Haslev BordtennisKlub var en tur i Amagerhallen lørdag den 21. april for at dyste om Øst Danmarksmesterskabet.
I gruppespillet, som er blevet spillet hen over vinteren, vandt Haslev junior B foran Køge Bugt. Disse to mandskabet havde derved kvalificeret sig til simifinalerne. Haslev vandt over Smørum med 6-1. Holdet var ikke så overlegent, som resultatet viser, idet flere af kampene var ret lige, men det meste gik Haslevs vej.
-Det gjorde det så til gengæld ikke i finalen, da Frederik Pedersen var uheldig og fik ødelagt sit bat fortæller Erik Larsen til “Aktuel Sport” på 104,7. Han måtte så spille med et lånt bat, hvilket gjorde, at han slet ikke kunne få gang i sit ellers gode spil.
Det var som om dette uheld også trak de andre spillere ned. Rasmus Vestergaard var den eneste, der formåede at vinde en kamp, og det var langt fra nok.
-Men set over hele sæsonen, så er det virkelig et godt resultat de 3 gutter har opnået. Ud over finalen har de kun tabt en kamp. Og tillige for en måned siden hentede de tre spillere også flotte medaljer med hjem fra landsmesterskaberne i Vejen slutter Erik Larsen. /jgn
Kommentarer