Sommeraktiviteter i Frøgården i uge 27

Traditionen tro slår Frøgården i dagdørene op til de årlige sommeraktiviteter for børn og unge i hele Faxe Kommune mellem 9 og 16 år.
Sommeraktiviteterne løber tirsdag den 4.juli – onsdag den 5. juli og torsdag den 6. juli – alle dage mellem klokken 13.00 og 17.00. Aktiviteterne foregår på Frøgårdsvej i Haslev.
Det er helt gratis at deltage – og tilmelding er ikke nødvendig. Man møder bare op og tilmelder sig en aktivitet i Tjek-Ind.
Bag aktiviteterne står Frøgården og SSP – og arrangementet er støttet af Faxe Kommune.
Hver dag bliver den store oppustelige fodboldbane op – og den danner rammen om årets fedeste gang fodbold samt andre aktiviteter.
Desuden vil der være gang i de kreative aktiviteter med bålværksted med snobrød og popcorn.
Kreativt værksted hvor der kan bygge skøre, sjove og finurlige figurer af skrammel, dimser, dutter og skrald. Medbring gerne dine egne dimser og dutter. Glæd dig til et par kreative og fantasifulde timer med limpistol og masser af skrammel.
Onsdag holdes der Klovne workshops med Klovnen Tulle og Klovn Nanett. Der vil være workshops med hula hopla ringe, bugtaler, pivdyr, jonglering og meget mere. Er du god til en klovneting, er du meget velkommen til selv at tage nogle ting med,som du gerne vil vise for andre.
Når vi har øvet os, afslutter vi med en lille forestilling klokken 16.30, hvor børn, Klovnen Tulle og Klovn Nanett optræder. Forældre – og andre nysgerrige – er meget velkommen til at komme og overvære forestillingen.
Torsdag er der Blå Blink, det vil sige højt skum og vand. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning kommer på besøg med brandbilen, så der bliver helt sikkert blå blink og sirener i Frøgården. Derudover sørger Beredskabet for, at der kan blive leg og tummel med vandbaner og skum, så husk håndklæde og skiftetøj!
– Vi gør opmærksom på, at Sommeraktiviteterne ikke er et kommunalt pasningstilbud, så deltagerne skal kunne klare sig selv, oplyser Frøgårdens beboerrådgiver Berit Pallesen.
Man kan kontakte Berit Pallesen på telefon 3084 5767 med eventuelle spørgsmål.
Kommentarer