Sommeren har ramt Kildemarksgården ved Haslev
Teestrup: De nye kartofler er klar og inden længe er det igen jordbær-tid på markerne omkring Kildemarksgården ved Teestrup udenfor Haslev.
Faxe.nu lagde vejen forbi sidst på eftermiddag lørdag og fik en god snak med Jesper Hansen, som i forbindelse med sommersæsonen har udvidet arealet i gårdbutikken med en tredie del mere end sidste sommer, så der bliver rigtig god plads til alle de mange spændende varer.
De nye kartofler er klar til salg og allerede nu har Jesper Hansen og de øvrige medarbejdere på Kildemarksgården sendt flere hundrede kilo videre ud på markedet til butikker og andre erhverskunder, som trofast år efter år får deres varer fra Kildemarksgården, som ligger ved Teestrup udenfor Haslev.
Denne sommers jordbær-tid står også for døren og et forsigtig skøn fra Jesper Hansen lyder at man nok om en små fjorten dages tid vil kunne sælge de første bakker jordbær til de mange forventningsfulde kunder, både i gårdbutikken men også erhverskunder.
Kildemarksgården, som ligger ved Teestrup udenfor Haslev kører nu på sit tiende år og hvert år sker der en ny og spændende udvikling på Kildemarksgården, hvor man altid kan komme ind og følge dagligdagen på gården på tæt hold, da Jesper Hansen gerne viser stedet frem og dermed kan fremvise varens vej fra marken til butikken for de mange trofaste kunder som året rundt handler ind i gårdbutikken på Kildemarksgården.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer