Sommerkaravanen besøger Store Spjellerup
Store Spjellerup: Det omrejsende campingcirkus Sommerkaravanen besøger Lægårdens Camping i Store Spjellerup ved Karise.
Lørdag den 18. juli besøger Sommerkaravanen Lægårdens Camping i Store Spjellerup ved Karise.
Det er 11. år i træk, at det omrejsende campingcirkus Sommerkaravanen kører gennem Danmark med sin rullende udstilling. Sommerkaravanen besøger syv campingpladser i løbet af uge 29. Karavanen består af 15-18 campingkøretøjer og omkring 30 personer.
Sommerkaravanen er kendt for at levere et forrygende sjov med fart over feltet og masser af humor. Peer Neslein, idémanden bag karavanen, datteren Signe Neslein og Mads Nielsen optræder på slap line, til publikums store fornøjelse.
Et andet fast indslag på Sommerkaravanens program er den levende musik. I år er det dansktop veteranen Flemming Werge, der underholder med en stribe af sine mange dansktop hits. Der er også tænkt på børnene der vil bliver underholdt af tryllekunstneren Happy Einer, der er kendt for sine ballondyr.
Der vil være udstilling og salg af masser af campingudstyr og tilbehør, såsom aircondition, solceller og LEDbelysning samt diverse tøj. Der bydes også på smagsprøver fra grillen, konkurrencer, modeshow, præmier og hovedpræmien i år er en Iphone 6.
Sommerkaravanen medbringer en Hobby campingvogn model 2016 som en af de helt store nyheder. Med på turen er også Danmarks billigste campingvogn og man kan få lov til at kigge indenfor i campingeksperten Peer Nesleins Kabe campingvogn, som er hans rullende feriehjem, sommer som vinter.
Sommerkaravanen holder åbent fra klokken 14 til 18.
Alle er velkomne også selv om man ikke bor på de pladser som Sommerkaravanen besøger.
Sommerkaravanen kommer på besøg lørdag den 18. juli på Lægårdens Camping i Store Spjellerup ved Karise.
Kommentarer