Sommerkonkurrence på bibliotekerne
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/06/sommerlaesning.jpg)
Faxe Kommune: Så er det igen tid til bibliotekernes konkurrencen “Sommerbogen”, hvor alle, der gennemfører, vinder
Bibliotekerne i Faxe og Haslev gentager succesen fra sidste sommer, hvor mange børn anmeldte bøger og vandt flotte præmier.
Konkurrencen er for alle skoleelever fra 1. til og med 9. klasse og den varer fra fredag den 29. juni til og med lørdag den 11. august.
Alt hvad man skal gøre for at være med, er læse fire bøger og skrive en anmeldelse af hver bog. Den ene af bøgerne må gerne være en tegneserie. Man skal aflevere anmeldelserne til bibliotekaren på enten Haslev Bibliotek eller Faxe Bibliotek senest lørdag den 11. august.
Herefter har du vundet retten til at eje en af de spændende bøger børnebibliotekaren har udvalgt som præmie. Du kan selv vælge din præmie.
Hvis du ikke ved hvad du vil læse, får du hjælp – bare spørg bibliotekaren!
Her kan man downloade og printe folderen om sommerbogen.
Her kan man downloade et skema til anmeldelserne. Husk at printe fire skemaer.
Kommentarer