Roholte

Sommermarked i Roholte afholdes 9. august

Roholte_Kludeegen_sommerma2

Roholte: Sommermarkedet indledes med grillaften lørdag. Søndag er der kærmmermarked og hønseskidning.

Søndag den 9. august fra klokken 10.00 til 16.00 afholder foreningen Kludeegen det traditionelle sommermarked på boldbanen i Roholte.

Selve sommermarkedet afholdes på boldbanen bag ved forsamlingshuset lige overfor kirken, hvor kræmmere, underholdning og ikke mindst hønseskidning, er en del af konceptet.

Der bliver handlet med alt på sommermarkedet, for eksempel planter, smykker, kræmmerting, hobbyting, og meget, meget mere.

Roholte Kirke er igen i år, en aktiv del af markedsdagen. Der bliver mulighed for rundvisning i den ny istandsatte kirke, og en tur i tårnet. I løbet af dagen foregår der desuden forskellige ting i kirken.

Der er endvidere billedudstilling i Sognehuset, og mulighed for at hygge sig med en kop kaffe. Her kan man også høre om alle de ting der foregår i Sognehuset, med strikkedamer, sangcafe og kor.

Lørdag den 8. august, klokken 18.00, er alle velkommen til, at deltage i en fælles grillaften. Man skal selv medbringe kød til grillen. Salatbar og drikkevarer kan købes.

Deltagelse kræver tilmelding til Lene Rostgaard på telefon 20 25 52 69 eller e-mail kludeegen@mail.dk

Sommermarkedet afholdes søndag den 9. august fra klokken 10.00 til 16.00 på boldbanen i Roholte.

Faxe.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om arrangementer og begivenheder i Faxe-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis. 

Kommentarer