Sommermarked i Roholte 10. august
Roholte: Kludeegen afholder årets sommermarked med kræmmere, gudstjeneste og hønseskidning
Søndag den 10. august afholder Kludeegen det traditionelle sommermarked i Roholte. Der bliver handlet med alt på sommermarkedet, for eksempel planter, smykker, kræmmerting, hobbyting, og meget, meget mere.
Kræmmere kan tilmelde sig på Kludeegens hjemmeside. Pris er 50 kroner per kræmmer. Pladsen åbner klokken 8, så man kan stille sine ting op.
Sommermarkedet, der åbner klokken 10, byder også på mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Gudstjenesten starter klokken 10:30.
Traditionen tro afholdes der også hønseskidning. Det foregår klokken 12.30 og igen klokken 14.00.
I og omkring Kludeegens telt sælges der kaffe og kage, is, mad, øl, vand og vin.
Man kan få flere oplysninger ved at kontakte Lene på mobil 2025 5269 eller telefon 5672 5133 eller på Kludeegens hjemmeside.
Sommermarkedet i Roholte afholdes søndag den 10. august fra klokken 10.00 til 16.00.
Kommentarer