Sommersøndag i Bålhytten på Feddet

’Fiskerhusets Venner’ inviterer til en hyggelig Sommersøndag i Bålhytten ved Fed Havn på Feddet.
Søndag den 6. august fra klokken 11 til 15 inviterer ’Fiskerhusets Venner’ til en hyggelig Sommersøndag i Bålhytten ved Fed Havn på Feddet.
Bålet og grillen tændes klokken 11 og der vil være både snobrødsdej og pinde. Man er velkommen til at tage pølser med til grillen.
’Fiskerhusets Venner’ har fiskenet i forskellige størrelser, spande og forstørrelsesglas, så man kan fange vanddyr og rejer.
Når tiden er inde, vil Bjørn fortælle fantastiske historier fra naturen.
I Fiskerhuset står der nogle udstoppede dyr på bordet. Hvis man kan svare rigtigt på spørgsmålene, kan man vinde chokolade. Aflever svarene i Bålhytten, hvor der trækkes lod blandt rigtige besvarelser klokken 14.30. Husk at skrive navn på.
– Tag både børn, deres forældre, bedsteforældre, tanter, onkler og venner med, lyder det i invitationen fra ’Fiskerhusets Venner’.
Tjek eventuelt den gratis sommerbus til Feddet ’Følelsen af Faxe’.
Program
- Bål, grill og snobrød
- Fange vanddyr og se dem under forstørrelsesglas
- Stryge, koge og spise fjordrejer
- Lytte til fantastiske historier fra naturen
- Teste viden om dyr
Kommentarer