Spændende nyt liv på det tidligere mejeri i Faxe
Efter en til tider omtumlet tid, som bl.a. rockerborg er der nu kommet nyt liv i bygningerne på Præstøvej, som oprindelig dannede rammerne omkring Rosenkilde Mejeri hvor et spændende IT kollektiv er rykket ind.
Faxe.nu mødte søndag eftermiddag den 43 årige Jan O. Nielsen og de fire andre hovedkræfter i det fælles IT kollektiv, som er rykket ind i de enorme tidligere mejeribygninger.
Som Jan O. Nielsen ligefrem og bramfrit udtrykte det overfor Faxe.nu, så er kollektivet som i daglig tale omtales som DLF – Den Lille Familie, et fællesskab for dem, som de andre ikke må lege med – Nørderne som sad ovre i hjørnet i skolen og var dybt optaget af at udvikle tingene.
De fem faste beboere i kollektivet har alle vidt forskellige baggrunde og kender hinanden rigtig godt i forvejen, men ånder for det at være en del af kollektivet og kunne bidrage med hver deres specialiteter til fællesskabet, men som Jan O. Nielsen siger til Faxe.nu så vil alle fem kunne bidrage på hver deres unikke måde til fælleskabet, som på ingen måde vil kunne sammenlignes med fortidens kollektiver, men istedet rummer en masse nyskabelse indenfor bl.a. IT.
Faxe.nu har fået lov til at følge den spændende udvikling i det spændende kollektiv på allernærmeste hold helt fra starten og vil derfor fremadrettet komme med en lang række artikler om udviklingen af kollektivet og det er noget som glæder Jan O. Nielsen rigtig meget netop for på den måde at kunne afmystificere hvad det er der sker på det gamle mejeri i forhold til omgivelserne og dermed opnå en rigtig god og naturlig integration med naboerne i området.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer