Spændende talenter på scenen i Faxe Musik Cafe
Torsdag aften, stod som altid den anden torsdag i måneden, i musikkens tegn og Faxe Musik Cafe var stedet hvor det skete.
En hel perlerække af spændende mennesker var på scenen i Faxe Sognehus, hvor Faxe Musik Cafe holder sine succesfulde arrangementer. Hver anden torsdag i måneden stimler folk sammen omkring de hyggelige cafeborde og nyder næsten tre timers live optræden fra den store scene og denne torsdag aften var der lige under 100 musikglade gæster tilstede.
Musikstilen var meget spredt lige fra det stille og rolige over til de gode gamle rock-toner leveret af den altid godt swingende Ivan. Aftenens special guest var den lokale professionelle musiker MC Hansen, som tog sig tid til at komme forbi Faxe Musik Cafe og give et par numre midt i sin travle koncertperiode som bringer ham vidt omkring i verdenen hvor hans giver den ene succesfulde koncert efter den anden.
Arrangementet var det sidste af slagsen i 2012, men Henrik Ørbæk fra Faxe Musik Cafe lover at det hele vender tilbage igen i 2013 hvor der igen vil være faste musikaftener fast hver anden torsdag i måneden til glæde for de mange gæster.
Kommentarer