Karise

Spejdere fra Karise på sommerlejr Schweiz

Spejderne-i-Kandersteg

Karise: Spejdere fra Karise deltog i en international sommerlejr i Kandersteg i det sydlige Schweiz i slutningen af juli

I slutningen af juli deltog spejdere fra Karl af Rise gruppen i Karise i en international sommerlejr i Kandersteg i det sydlige Schweiz sammen med 1800 spejdere fra 40 lande.

Turen var tilrettelagt af Valdemar Distrikt. Fra Østsjælland deltog i alt 145.

Johnny fortæller her lidt fra ugen:

Vi var 16 fra Karise fordelt med 2 spejdere, 7 seniorer, 2 ledere, 4 rovere og 1 roverbarn

Den første hele dag var vi ude ved Trummelbach falls, et vandfald inde i et bjerg.

Den 2. dag gik vi 10 km og 400 højdemeter op til en alpesøen Oeschinensee og tilbage.

Den 3. dag gik vi 10 km til Blausee en grundvandssø. Desværre var det overskyet, så vi kunne ikke helt opleve det klare blå vand. Vi kørte i bus tilbage til lejren.

Den 4. dag kørte vi med en af Europas stejleste svævebaner op til Allmenalp i 1700 meter, for så at gå mod toppen af First i 2548 meter. Men kun 6 nåede toppen. Resten stoppede i 2200 meter.

Den 5. dag var vi en tur i Bern. Vi kom på deres nationaldag, og de fleste butikker var desværre lukket. Om aftenen var vi med til et optog fra spejdercentre ned til Kandersteg by sammen med 1800 spejdere fra 40 nationer.

Lørdag var det tid til at pakke sammen og sige farvel.

Det var en super fed oplevelse.

Udover spejderne fra Karise deltog der også spejdere fra Kongsted.

Læs også: Spejderne tager på sommerlejr i Schweiz

Spejderne i Karl af Rise gruppen i Karise har følgende mødetider i Spejderhuset Karl af Risesvej 12 4653 Karise

Nye deltagere fra hele omegnen er velkomne. Møderne starter i uge 33

  • Bæver 0.- 1. klasse onsdag 16:30-18:00
  • Ulve 2.- 4. klasse tirsdag 18:30 – 20:00
  • Spejdere 5. -7. klasse tirsdag 18:30 – 20:00
  • Seniorer 8.-10. klasse tirsdag 18:30 – 20:00 ulige uger
  • Roverklan voksne spejdere fredag ulige uger fra kl. 19:00

Foto: Gruppen på Allmenalp

Faxe.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om kommende arrangementer og begivenheder i Faxe-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis.

Kommentarer