Haslev

Søndag holder spejderne Nytårsparade i Haslev

Haslev: På søndag d. 8. december afholder Fællesrådet i Haslev den årlige Nytårsparade i Haslev

Fællesrådet i Haslev, der er en sammenslutning af Haslevs 5 ungdomskorps, afholder den traditionsrige Nytårsparade på årets første søndag.

Alle interesserede fra Haslev og omegn er meget velkomne til at deltage i Nytårsparaden der starter klokken 13:00 ved Oxehytten for enden af Maglemosevej ved Nordskovskolen, med fælles marchtur gennem byen til Haslev Kirke med Peder Oxes tamburkorps og fanebærerne forrest.

Klokken 14:00 er der børne- og ungdomgudstjeneste i Haslev Kirke. Herefter er der fælles marchtur gennem byen tilbage til Nordskovskolen, hvor Haslev Y’mens Club og Sct georgs Gilderne i Haslev serverer varme æbleskiver. Der er planlagt fælles leg og underholdning inden dagen slutter omkring klokken 16.30 med nytårshilsen og overdragelse af formandskabet for Fællesrådet i Haslev.

Efter Nytårsparaden har Sct. Georgs Gildet i Haslev endnu engang inviteret alle ungdomskorpsenes ledere til Nytårstaffel, hvor Annette Rønnow fra Faxe Ladeplads i år vil fortælle om sin tur fra Faxe Ladeplads til Beijing med bl.a. den Transsibiriske Jernbane.

Fællesrådet i Haslev er et samarbejde mellem alle børne- og ungdomsorganisationerne i Haslev, Mette Rosenkrantz Gruppe Haslev, De Blå Haslevspejdere, FDF Haslev, De Grønne Pigespejdere Haslev og Peder Oxe Gruppe Haslev, med det mål at skabe gode oplevelser for børn & unge i Faxe Kommune.

 

Kommentarer