Spejderne sælger neg ved julemarkedet i Roholte
Roholte: De blå spejdere fra Faxe sælger traditionen tro juleneg, som de selv har høstet og pakket
Vinteren er lige om hjørnet, så det er på høje tid at begynde at tænke på at fuglene i haven skal have noget at spise! Som spejder lærer man at passe godt på naturen, det er derfor blevet en tradition i Faxe Gruppe, at tage ud og høste fugleneg og sælge dem til jul.
Der er mulighed for at møde og støtte spejderne, ved at købe deres fugleneg ved julemarkedet i Roholte i næste weekend.
Læs også: Julemarked i Roholte næste weekend
Spejderne vil desuden komme rundt i Faxe og omegn søndag den 24. november og sælge neg ved dørene.
Pengene fra salget går ubeskåret til spejdernes aktiviteter i løbet af året. Så gør noget godt for fuglene i haven og støt de blå spejdere, enten i Roholte eller hvis der bliver ringet på døren.
Julemarkedet i Roholte, der er arrangeret af Kludeegen, afholdes i Roholte Aktivitets- og Foreningscenter RAF, Vindbyholtvej 30B, Roholte ved Faxe, llørdag den 9. og søndag den 10. november mellem klokken 10 og 16.
Kommentarer