Spidskandidat skal se på glas til drivhuse og solceller

Rønnede: Socialdemokraternes spidskandidat til EU-parlamentet Jeppe Kofod besøger Rønnede-virksomhed på onsdag
Onsdag den 26. marts får borgmester Knud Erik Hansen og konstitueret kommunaldirektør Thomas Eriksen besøg af Jeppe Kofod, der er socialdemokraternes spidskandidat til Europaparlamentet.
Sammen skal de besøge cleantech virksomheden Sunarc Technology i Rønnede.
Sunarc Technology har opfundet en overfladebehandling til glas til drivhuse, der kan øge fødevareproduktionen i væksthuse med op til 25 procent, uden at skade miljøet. Overfladebehandlingen, der øger antireflectionen, har også en stor effekt på optagelsen af energi i solpaneler. Virksomheden startede med et laboratorium i køkkenet i huset og produktion i stalden, for 15 år siden. De vandt Ernst and Youngs prestige fyldte pris Entrepreneur Of The Year 2012 i kategorien Cleantech.
Besøget foregår onsdag den 26. marts fra klokken 8.30 til cirka 10 hos Sunarc Technology, Industrivej 44 i Rønnede.
Jeppe Kofod har siddet i Folketinget siden 1998 og er opstillet i Bornholms Storkreds. Fra 2003-2005 var Jeppe Kofod næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Jeppe er BA scient.soc fra Roskilde Universitetscenter og har efterfølgende taget en masteruddannelse i offentlig administration på Harvard University. Jeppe Kofod er Vice-President for AWEPA, European Parliamentarians for Africa og sidder i bestyrelsen for Sct. Ols, som er et privat behandlingssted for stofmisbruger.
Jeppe stiller i 2014 op som spidskandidat til Euorpa-Parlamentet for Socialdemokraterne.
Kilde: socialdemokaterne.dk
Kommentarer