Haslev

Spil Dansk Koncert med Arne Würgler i Kultunariet

Haslev: For 15. år i træk afholdes musiklivets festuge over hele landet, og også i Faxe Kommune går det løs.

Mandag den 31. oktober klokken 19.30 vil Arne Würgler spille en Spil Dansk koncert på Kultunariet, Søndergade 12a i Haslev. Det sker i anledning af Spil Dansk Ugen 2016, der er årets største musikbegivenhed i al dens mangfoldighed og geografiske spændvidde.

Det vil blive en koncert/peptalk med en sand legende fra dengang, hvor drømmen om en bedre verden hørte tiden til. Oplev en musikalsk peptalk med massere af musik og humor. Super-relevant i en splittet samtid uden større visioner.  Mød Røde Wilfreds far og de danske sangskriveres formand gennem en menneskealder.

Spil Dansk Ugen havde sidste år over 1000 arrangementer. Alle danskere har mulighed for at deltage i et arrangement lige rundt om hjørnet, for musikken spiller overalt i landet. Samtidig kan man høre dansk produceret musik både på DRs kanaler og en lang række andre radiostationer.

Koncerten er levendegjort af Dansk Artist Forbund (DAF).

NB: Koncerten starter allerede klokken 19.00 med at musikskolens ‘Skabede musik’ varmer op.

Der er stadig billetter til Spil Dansk koncerten med Arne Würgler. De koster 50 kroner plus gebyr. De kan købes på www.place2book.com.

Fakta om Spil Dansk Ugen

* Spil Dansk Ugen er årets store fest for dansk musik og musiklivet. Der er arrangementer 31. oktober – 6. november. Selve Spil Dansk Dagen fejres torsdag 3. november.

* Der sker noget overalt i landet: på skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, kulturhuse m.m.

* Kunstnere og arrangører er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle.

* Spil Dansk er blevet Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed.

* En lang række radiostationer, blandt andre alle DR’s radiokanaler, spiller lutter dansk musik.

* Spil Dansk-foreningens ejerkreds består af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Koda og Danske Populær Autorer.

* Spil Dansk samarbejder i 2016 direkte med 23 kommuner, som foreløbig har købt en ”Kommune-pakke”. Andre kommuner deltager uofficielt, og der sker noget i alle landsdele.

* Læs mere om Spil Dansk, tilmeld arrangementer, syng med i Danmarks Fællessang og tjek kalenderen på spildansk.dk.

Kommentarer