Faxe Ladeplads

”Spil selv sammen aften” i Huset torsdag

kulturpris_2015_huset_3

Faxe Ladeplads: Huset i Faxe Ladeplads afholder et af de populære ”Spil selv sammen” arrangementer torsdag.

Torsdag den 21. maj klokken 19:00 afholder Huset i Faxe Ladeplads ”Spil selv sammen aften”.

”Spil selv sammen” arrangementerne i HUSET, er meget populære og velbesøgte, både af dem der kan synge eller spille på et instrument, og af folk der bare holder af sang og musik.

Guitarister, violinister, harmonika spillere og sangere i alle aldre møder op og prøver vingerne. Publikum har en fest og der bliver både sunget med og lyttet intenst.

Husets eget ”sikkerhedsnet” vil som altid være tilstede, så der altid er lidt ekstra sangere og guitarister at trække på.

Man er hjertelig velkommen, uanset om man kan spille eller synge eller bare elsker musik og måske har lyst til at synge lidt med på sange fra Husets nye sangbog.

Det er Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening der står bag arrangementet.

Entréen er 20 kroner og der kan købes kaffe, te og kage.

Dørene åbnes klokken 19:00 og aftenen slutter omkring klokken 22:00

Der er ”Spil selv sammen aften” torsdag den 21. maj klokken 19:00 i Huset på Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.

Kommentarer