”Spil selv sammen” aften i Huset torsdag
Faxe Ladeplads: Huset i Faxe Ladeplads afholder en af de meget populære og velbesøgte ”Spil selv sammen” aftener.
Torsdag den 24. september klokken 19:30 afholder Huset i Faxe Ladeplads igen en ”Spil selv sammen” aften.
”Spil selv sammen” arrangementerne i Huset, er meget populære og velbesøgte, både af dem der kan synge eller spille på et instrument, såvel som folk der bare holder af sang og musik. Guitarister, violinister, harmonika spillere og sangere i alle aldre møder op og prøver vingerne.
Husets eget ”sikkerhedsnet” vil som altid være tilstede, så der altid er lidt ekstra sangere og guitarister at trække på. Der bliver grinet og skrålet med, og lidt eftertænksomhed kan iblandt, også finde vej.
Man er hjertelig velkommen, uanset om man kan spille eller synge eller bare elsker musik og måske har lyst til at synge lidt med på sange fra HUSETs sangbog.
Det er Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening der står bag arrangementet.
Entréen er 20 kroner og der kan købes kaffe, te og kage.
Arrangementet afholdes torsdag den 24. september i Huset, Hovedgaden 40, 4654 Faxe Ladeplads. Dørene åbnes klokken 19:00 og aftenen slutter omkring kl. 22:00.
Kommentarer