”Spil selv sammen” aften i Huset torsdag
Faxe Ladeplads: Alle er komne uanset om man kan spille eller synge eller bare elsker musik.
Torsdag den 3. december klokken 19:30 afholder Huset i Faxe Ladeplads igen ”Spil selv sammen” aften.
De meget populære ”Spil selv sammen” arrangementer i HUSET, er velbesøgte både af dem der kan synge eller spille på et instrument, såvel som af folk der bare holder af sang og musik. Guitarister, violinister, harmonika spillere og sangere i alle aldre møder op og prøver vingerne. Husets eget ”sikkerhedsnet” vil som altid være tilstede, så der altid er lidt ekstra sangere og guitarister at trække på.
Man er hjertelig velkommen, uanset om man kan spille eller synge eller bare elsker musik og måske har lyst til at synge lidt med på sange fra HUSETs sangbog.
Dørene åbnes klokken 19:00 og aftenen slutter omkring klokken 22:00.
Det er Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening der står bag arrangementet.
Entréen er 20 kroner og der kan købes kaffe, te og kage.
Kommentarer