Spillemandstræf i Førslev Forsamlingshus 9. august
Førslev: Førslev Spillemændene inviterer til spillemandstræf i Førslev Forsamlingshus til august
Lørdag den 9. august inviterer Førslev Spillemændene til spillemandstræf i Førslev Forsamlingshus.
Førslev Spillemændene startede for 20 år i Førslev Gl. Købmandsgård. De har 11 medlemmer og de spiller på pleje- og ældrecentre, gadefester, park- og slotsunderholdning samt krobal. Desuden ved familiegudstjenester, i kirker samt menighedshuse.
Mange kender dem sikkert fra Rivierafesten i Faxe Ladeplads i juli måned.
De deltagende orkestre er i år: Næstved Harmonikaklub, Præstø Harmonikaforening, Reersø Harmonikaklub, Seniorkoret fra Næstved, Gnisten fra Nysted, Haslev Musikanterne, Holmstrupperne, Onsdag Aften fra Broby og selvfølgelig værterne, Førslev Spillemænd.
Madpigerne tilbyder en omgang middagsmad, bestående af hamburgerryg med ærter, gulerødder, nye kartofler og lys sovs for 75 kroner. Som dessert serveres is med pandekage for 20 kroner. Der sælges også pølser med brød, kage, kaffe samt øl, vin og diverse vand.
Der er gratis adgang.
Man kan se hele programmet på hjemmesiden www.førslevspillemænd.dk
Spillemandstræffet afholdes lørdag den 9. august fra klokken 13.30 til 22 i Førslev Forsamlingshus.
Kommentarer