Spillestedskoncert med Kim Sagild den 29. november
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/09/kim_sagild-620x380.jpg)
Haslev: Spillestedet på Faxe Musikskole inviterer til en koncert med en moderne fusion af jazz, rock og brasiliansk inspireret musik.
Tirsdag den 29. november klokken 19.00 inviterer Spillestedet til en koncert med Kim Sagild, der spiller en moderne fusion af jazz, rock og brasiliansk inspireret musik, på Kultunariet, Søndergade 12 A i Haslev.
Kim Sagild har et langt og imponerende generalieblad, hvor han har markeret sig på den danske musikscene gennem de sidste fire årtier. Han har samarbejdet med navne som Nanna, Thomas Helmig, Kasper Winding, Aske Bentzon og Nikolaj Steen. De senere år har han arbejdet med at lave sin egen musik. Den 2. marts udkom hans andet solo album “Som en hund uden snor…”
Kim Sagild og hans band præsenterer blandt andet sange fra det nye album om det fede ved endelig ikke at være ung mere. Tekster der med lethed og dybde fortæller om frigørelse, tidens modebegreber, selvovervurdering, ro, kærlighed og tanker om livet og døden. En koncertoplevelse med svingende rytmer og et orkester, der leger med toner og feeling fra jazz, rock og brasiliansk inspireret musik med klare referencer til de unge år i Buki Yamaz.
Alle sange på det nye album er indspillet live i eget studie uden brug af loops, sampling og programmering med autentisk livesound og intensitet, og sådan bliver musikken spillet til koncerterne.
Opvarmningen står ’Skabende Musik’ fra Faxe Musikskole for.
Dørene åbner cirka 15 minutter før koncertstart.
Billetterne koster 80 kroner. De kan købes på www.place2book.com.
Koncerten er arrangeret af Faxe Kommunes Biblioteker, Kultur & Fritid og Faxe Musikskole.
Kommentarer